Cykelmyggen har en stor fast læserskare og trækker mange brugere til ABCs hjemmeside, hvor man i Cykelmyggens dagbog kan følge hans arbejde for at blive en bedre cykelrytter.
I dag nåede René så en stor milepæl. På trods af at han blev sat af allerede efter fire kilometer og fik en punktering på næstsidste omgang kørte René igennem i det begyndende regnvejr og han endte altså på løbets 11. plads 49 minutter efter vinderen.
I de øvrige klasser var ABC også godt med fremme. Camilla Larsen er muligvis skuffet efter at hun de seneste uger har fået to flotte sejre og så i dag måtte nøjes med fjerdepladsen. Men der er ingen tvivl om at hun har flyttet sig et stort stykke efter et stabilt træningsarbejde hen over vinteren og mon ikke hun snart er i Dame A.
Til gengæld fik ABC en anden flot vinder i Dame B hvor Ditte Clausen vandt ved at køre alene hjem med et lille forspring til de næste tre.
I C endte Rasmus Lauridsen på en fjerdeplads lige udenfor podiet, mens Boris Hansen med en placering som nummer tre i H40 hastigt nærmer sig B-klassen. Der kører Peter Hjort og han sluttede også på podiets nederste trin.
Som rosinen i pølseenden kørte også Torben Søegård sig i point´ene i H60, hvor han blev nummer seks.
Alt i alt i fin dag på trods af regnen.