Nyheder & Orientering (Udvidet)
| Cykleklubben ABC og sportsernæringsproducenten Maxim har indgået et samarbejde, som betyder energi til klubbens ryttere og eksponering af Maxim og firmaets produkter blandt andet ved ABCs landevejsløb. Samarbejdet betyder at Maxim leverer energidrik, gel og barer til ABCs medlemmer heriblandt ABCs elitehold, Team ABC, og ABCs juniorteam. Samtidig bliver Maxim navnesponsor på ABCs åbne landevejsløb, der køres på den traditionelle rute ved Farum på lørdag den 5. juni. "Vi er utroligt stolte over aftalen med Maxim. Firmaet er kendt som en af markedets største og bedste producenter af sportsenergi, og vi glade for at de vil støtte vores ryttere," siger formand i ABC, Jesper Darre. "ABC er er stor cykelklub med mange traditioner og ambitioner om at begå sig på alle niveauer og i alle klasser i dansk cykelsport. Det er derfor en stor glæde for os at kunne støtte klubben og dens mange medlemmer gennem dette samarbejde," siger Jan Friislund, der er Country Manager hos Maxim.
|